Om Klinikken

Herunder kan du læse lidt mere om klinikken Vesterbro.

Velkommen til Øre, Næse og Halsklinikken Vesterbro.

Adresse

Ørelægen Vesterbro, Vesterbrogade 82, 3.tv, 1620 København V

Tidsbestilling

Det er muligt at bestille tid til undersøgelse hos øre-næse-halslæger uden henvisning fra din praktiserende læge.

Hvis klinikken er lukket

Alternativ ørelæge kan findes på www.sundhed.dk. På lukkedage oplyses på klinikkens telefonsvarer alternativ ørelæge i nærområdet i tilfælde af akut behov.

Ved akut sygdom kan du i stedet:

– I dagtid: Kontakte egen læge eller anden ørelæge.

– Aften/nat: ringe 1813.

Information om klinikken

I menuen foroven kan der findes information om klinikken. Der er oplysninger om de undersøgelser og behandlinger, som vi udfører. Klinikkens patientvejledninger kan læses og evt. printes ud.

SMS besked

Dagen før dit besøg, modtager du automatisk en SMS med påmindelse om din aftale. Du kan afbestille din tid døgnet rundt på klinikkens telefonsvarer. Det kan også ske på klinikkens hjemmeside (Via linket “Afbud” på forsiden).

Tolk

Ved behov for tolk bedes dette oplyst ved bestilling af tiden. Sekretæren vil så sørge for, at der bliver bestilt den rette tolk til konsultationen.

Mød Dr. Ann-Louise

Ann-Louise er klinikkens faste øre-, næse- og halslæge med mange års erfaring.

Kompetenceområder:

  • Ørelæge

  • Halslæge

  • Næselæge

Vi er her for dig og din familie

Vi gør vores bedste for, at du kommer ind til undersøgelse/behandling til den aftalte tid. Vi tilstræber, at ventetiden i venteværelset er minimal. Dog beder vi om forståelse for, at akutte og særligt alvorlige tilfælde kan medføre ventetid.

Nogle patienter kommer ind til undersøgelser hos personalet, inden de kommer ind til lægen. Forskellige behandlingsbehov betyder, at man ikke nødvendigvis vil opleve at blive kaldt ind i den rækkefølge, man er mødt frem.

Icon

MØD OS I KLINIKKEN

Vi er her for at få dig til at føle dig velkommen og sørge for at hjælpe dig igennem dit forløb eller aftale med lægen. Vi glæder os til at møde dig.

CHRISTINA
CHRISTINASekretær
Christina er klinikken sekretær og hjælper også ved andre klinikopgaver.
ANN-LOUISE
ANN-LOUISESPECIALLÆGE
Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.

Kvalitetsrapporter

Vi vil rigtigt gerne være dygtige. Derfor er vi glade for de forskellige tilsyn og kvalitetsvurderinger, som udføres.
Nedenfor kan man læse de rapporter, der er udarbejdet siden Ann-Louise Reventlow-Mourier overtog klinikken.

Sundhedsstyrelsens tilsyn 2013

Se rapporten her: Tilsyn_2013

eKvis Patientoplevet kvalitet 2013

Se kommentarrapporten her: Ekvis-kommentarer2013.pdf
Se kvalitetsrapporten her: Ekvis_kvalrapport_2013.pdf

Icon

UDTALELSER

Herunder kan du se vores patienters udtalelser. Har du selv en oplevelse du vil dele med os? Så send den gerne på mail, via vores kontaktside.

Avatar

Vi var meget tilfredse med både klinikkens håndtering af vores situation da Marie forinden havde slemme smerter. Men alle var så søde og lægen fik løst hendes øreproblem. Tak!

MARIE LOUISE
Avatar 2

Tak for endnu en behagelig oplevelse. Jeg er så glad for at jeg kan trække vejret igennem næsen normalt igen efter min operation. Jeg er så taknemmelig.

KRISTINA ERIKSEN
Avatar 3

Ann-Louise er både meget sød og professionel – også når ens barn er lidt nervøs for behandlingen, så klarede hun den helt perfekt og hermed de varmeste anbefalinger.

MARIE & JANE

Hjælp os med at blive endnu bedre

Har du oplevet, at noget er gået galt i forbindelse med din eller din pårørendes behandling eller pleje? Hjælp os med at lære af vores fejl, så det samme ikke sker for andre.
Gå ind på www.stps.dk/uth og følg vejledningen.

  1. Skriv i skemaet, hvad der er sket, og hvor det skete – gerne så detaljeret som muligt. Sundhedspersonalet bruger oplysningerne til at finde ud af, hvordan man kan forhindre, at det sker for andre.
  2. Du kan vælge at være anonym. Det er dog en ekstra hjælp, hvis du skriver navn og e-mail eller telefonnummer, så du kan kontaktes, hvis der er brug for flere oplysninger.

Hvis du har skrevet dine kontaktoplysninger, kan du blive kontaktet af en sagsbehandler, men det er ikke sikkert, at du bliver kontaktet. Under alle omstændigheder vil hændelsen blive brugt til læring der, hvor den har fundet sted.
Når du har sendt en beskrivelse af en utilsigtet hændelse, gennemgår sundhedspersonalet den for at finde ud af:

  1. hvad der er sket
  2. hvordan det kunne ske
  3. hvordan man kan undgå, at det sker for andre.

Herefter bliver hændelsen anonymiseret og sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som bruger de utilsigtede hændelser til læring i sundhedsvæsenet generelt.

Hvad er en utilsigtet hændelse?

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. Hvis du har været ude for en utilsigtet hændelse, som har haft betydning for din eller din pårørendes behandling eller pleje, vil vi meget gerne vide det, så vi kan lære af det.
Det er en utilsigtet hændelse, når du eller din pårørende fx:

  • …får forsinket behandling, fordi en henvisning fra lægen ikke er nået frem til hospitalet
  • …får forsinket behandling, fordi en blodprøve er blevet væk
  • …ikke får den rigtige medicin
  • Send en beskrivelse af den utilsigtede hændelse
  • Uanset hvor det er gået galt, kan du sende en beskrivelse af den utilsigtede hændelse.

Klage og erstatning

At sende en beskrivelse af en utilsigtet hændelse er ikke det samme som at søge erstatning eller indgive en formel klage over sundhedsvæsenet. Selv om du rapporterer en utilsigtet hændelse, kan du stadig godt klage eller søge erstatning.
Læs mere om dine muligheder for at indgive en klage på www.stpk.dk eller at søge erstatning på www.pebl.dk.

0
Behandlede Patienter i år
0
Speciallæger
0
Afdelinger
0
Sekretærer

MELD AFBUD

Kan du ikke nå din aftale eller er du blevet forhindret og er i god tid, så kan du melde afbud ved at udfylde nedenstående formular eller ved at ringe til os.